-
1 obygd
substantiv1. ødemark, uopdyrket, svært fremkommelig egnK. E:s hovedperson lever i ødemarken (K.E. svensk forf., 1933-)
-
2 obygd
substantiv1. ødemark, uopdyrket, svært fremkommelig egnK. E's hovedperson lever i ødemarken (K.E. 1933-, svensk forf.)